Blondiner?

Advarsel: Skrevet fra en computer der ikke har ae, oe og aa!

Det er paa tide at vi griber fat om et spoergsmaal som mange af vores laesere har stillet os. Det er tid til vores foerste brugerspoergsmaal!

Folket spoerger mig tit og ofte: “Kenneth” gerne i en serioes tone, “hvordan kan det vaere at bloggen hedder blondineriafrika?” Og det er jo et ganske udemaerket spoergsmaal. (For pokker det er svaert at skrive under de her forhold!) Det er et godt spoergsmaal; baade fordi jeg ikke er blond og fordi ‘blondine’ er et feminint begreb (og jeg er en mand). Saa hvordan kan vi retfaerdigoere at bruge saadan et navn til vores blog?

Elementaert kaere laeser/bruger! I vor tid er blondiner ofte blevet forbundet med en vis form for mental fravaerelse og naivitet, og paa ingen bedre maade kan man beskrive Stine og jeg!

“Men Kenneth!” Svarer du; “Hvordan kan et geni som dig lave saadan en paastand om dig selv?” Kaere laeser. Hvis jeg nu fortaeller dig om de to sidste doegn i vores rejse, giver du mig nok ret…

Soendag den 24. kl ~23.00, stod rejseholdet klar til at indtjekke baggage. Alt aander fred og ro. Vi er klar. Damen i skranken tager imod vores pas, nikker, og beder derpaa om at se vores visum. Stine og jeg kigger paa hinanden, kigger paa damen, og kigger paa hinanden igen, denne gang med en vis skraek i oejnene… “Visum?” Bliver der sagt i en flad tone, hvorpaa luften fyldes af skaeldsord og fortvivlelse. Vi har slet og rent glemt at bestille et visum.

En lang historie, kort fortalt; vi kommer ikke afsted soendag, men det skal ikke slaa os ud. Vi rykker vores flybillet til onsdag. Kl ~11.00 mandag morgen har vi overtalt de flinke folk paa den Ghanesiske ambassade til at lave os et ekspressvisum hver, paa under 24 timer. Til stor glaede for folket!

Kl 12.00 tirsdag middag henter vi vores visa, og humoeret er hoejt. “Nu mangler vi bare at bekraefte at de billetter vi fik rykket i soendags stadig ligger klar til os, og saa rejser vi i nat!” Desvaerre var Turkish Airlines ikke enige med os. Ingen billetter var reserveret til os, og meldingen lyder: “Desvaerre, i kan ikke komme afsted.” … “Medmindre i koeber first class billetter selvfoelgelig, det koster kun 9.700 ekstra.”

En ond bankoverfoersel senere og nu sidder vi, 2 doegn forsinket og en del fattigere, i Istanbul som vi har brugt dagen paa at opleve (mere om byen fra Stine senere) og blogger. Vi sidder i VIP-loungen vel at maerke, og en ny verden har aabnet sig for os. At traede over taersklen til loungen kan sammenlignes vagt med at traede ind i en sultans palads (selvom jeg aldrig har sat fod i et palads). Gratis mad og gratis drikke i overflod, godt selskab i begraenset omfang (for der er kun en af hende). Vi har lyst til at bo her… Men vi skal til Accra om en time. (Man kan jo haabe at flyet er forsinket?)

Forhaabentlig kommer der snart nogle serioese indlaeg om vores egentlige destination. Man ved aldrig hvad der sker.

– Kenneth

Reklamer
Categories: Danmark | 2 kommentarer

De sidste brikker

Det er i morgen og det ser ud til at alt falder på plads.

Vi har så mange ting vi skal have med til vores projekter i Afrika. Som Stine skrev tidligere har hun bl.a. anskaffet lego, som skal bruges til undervisning dernede. Mit job var at anskaffe skakspil, som vi også skal undervise i.

Kenneth tæver Stine i skak

Skak træning inden afrejse

 

Så sent som i dag mødtes Stine og jeg med Thomas og Ivan (efternavnene undslipper mig, men der kommer mere om dem senere) fra Dansk Skak Union (DSU). Vi har haft mailet frem og tilbage, og det er lykkedes dem at fremskaffe 14 hele skakspil fra forskellige skakklubbers lagre, som de nu har doneret til projektet. Og således er de sidste brikker på plads.

Jeg må indrømme at skakundervisningen er det projekt jeg ser mest frem til. Til dem der ikke ved det har jeg selv spillet skak i Køge skakklub fra ’97 til ’08, og selvom jeg ikke spiller fast længere, brænder jeg stadig for spillet. Jeg glæder mig til at vise et fremmed folkefærd, som ingenting ved om skak, hvad det går ud på. Så vidt jeg forstår på min far, kender de kun (meget lidt) til spil som backgammon og kalaha. Skak er avanceret og det bliver spændende at se om de kan finde ud af det. Mine evner som underviser bliver sat på prøve! Større skakupdate, inklusive nørderi, følger når jeg sidder nede i situationen og har set om det spiller.

Og så en bonus update!: Jeg blev ringet op af en af min fars veninder som åbenbart arbejder for Ghanagrowth uk/dk. De vil gerne donere 10 kg skolebøger til biblioteket dernede. Forhåbentlig finder vi plads til dem i baggagen? Fortsættelse følger, måske leveret, for første gang, direkte fra det varme land…

– Kenneth

Categories: Danmark | Tags: | Skriv en kommentar

Edvard Pedersens Biblioteksfond

Søndag den 17. juni 10:53. Omtrent en uge til afrejsen mod det fjerne varme land. Her ligger man roligt og sover længe oven på en hård weekend, og så ringer telefonen. Og selvfølgelig er det morgenmennesket rejse-kammerat Stine der er på krigsstien igen, med planer om at forpurre min himmelske søvn.

Det bør nævnes her i bloggen at, for godt et ½ års tid siden, søgte Stine og jeg en masse forskellige legater, i håb om at lette vores egne økonomiske udgifter i forbindelse med turen. Jeg husker desværre ikke andet end afslag på den front, og havde derfor lykkeligt glemt alt om legater da frk. Netman vækker mig denne morgen.

Først er jeg lidt forundret; man ved jo aldrig hvad der kan være gået så galt at det retfærdiggør at forstyrre min tiltrængte skønhedshvile, og da rejsekammeraten først starter samtalen med at tale uden om, bliver jeg nervøs for om der er gået noget galt. Indtil hun spørger om jeg kan huske alle de legater vi har søgt?

“Edvard Pedersens Biblioteksfond har behandlet din ansøgning..” Siger hun. “Turen til Ghana støttes med-” intet mindre end: “8.600 kr.”

Der er lidt stille i begge ender af telefonen mens hun lader nyheden synke ind. 8600 kroner er, for nogen, måske ikke så meget, men for to studerende som os kan sådan en beskeden sum flytte bjerge! Jeg jubler og kammerat Stine får et telefonisk kram! Og så er der ellers fuld fart over feltet. En time senere har jeg snakket med Mr. RADO om hvordan vi sørger for at få biblioteksvinklen på plads, hvilket er Edvards eneste egentlige krav til os. Det har jo hele tiden været vores fokus for afrejsen, og derfor lyder beskeden også klart og tydeligt: “Det er intet problem” og så er alt på plads.

Så tilbage er der kun at sige: Tak! Til Edvard Pedersens Biblioteksfond, fra to ikke-længere-så-fattige studerende.

Jeg vil opfordre alle bloglæsere til at give dem deres velfortjente goodwill; klik ind på deres side en gang og giv dem et kig!

– Kenneth

Categories: Danmark | Tags: , | Skriv en kommentar

Point of no return

Tyve dage.

Tyve dage plejer at være lang tid. Så hvorfor føles det som om vi skal af sted i morgen?

Flybilletterne er købt, den sidste af vaccinationerne er pumpet i blodet (eller hvor de nu smider det hen) og Stine kan ikke holde op med at synge den der sang
Og jeg glæder mig! Jeg glæder mig til at udvide min horisont, jeg glæder mig til at undervise i skak, jeg glæder mig til at se min far (glædelig fars dag!) og jeg glæder mig til at rejse med Stine.

Men samtidig begynder sommerfuglene at blafre i maven. Der er så mange ting der ikke er på plads endnu, og om lidt sidder vi i flyet. Skakspillene er ikke på plads endnu, jeg har kun ét par shorts i skuffen og stadig ingen sandaler. Vi når det aldrig!

Jeg bryder mig slet ikke om at rejse. Eller jo, jeg bryder mig om at rejse, men jeg bryder mig ikke om at efterlade. Vi efterlader jo ikke bare Danmark, men også venner og job. Verden står ikke stille mens vi er væk, og det irriterer mig, det kunne den godt lige. Jeg har selvfølgelig ekstra god grund til at blive hjemme, med et forhold der nu går på 5. måned, og som jeg bestemt ikke har lyst til at give en måneds pause 😉

Men ja. Ham dér der sagde, at det at rejse er det samme som at leve, har vel også siddet med pre-rejse-stress og revet sig i håret en gang eller to. Det tager vi med, og så, på trods af mine irrationelle bekymringer, må jeg jo sige at vi faktisk er klar til at tage af sted. Takket være rejsekammerat Stine som nu, mere end en gang, har taget teten og sørget for at gøremål bliver gjort når de skal gøre og at ord bliver sagt når de skal siges.

Det er nu det sker. Jeg håber at Ghana er klar til os, for vi tager af sted i morgen + nitten dage!

– Kenneth

Categories: Danmark | Tags: , , | Skriv en kommentar

Rural Africa Development Organisation – RADO

Det er RADO – Kenneths fars organisation vi skal ned og arbejde for i Ghana, så tag et kig hvis du er interesseret i at vide mere 🙂

Tag et kig på hans blog Kurt i Afrika. Eller smut omkring facebooksiden.

Categories: Danmark | Tags: | 1 kommentar

LEGO charity donation

Så er der LEGO!

LEGO Charity er navnet på LEGO produktdonationer og en aktivitet i LEGO fonden.

De har været så søde at donere denne kæmpekasse med LEGO til vores tur til Ghana. Det eneste de ville have til gengæld, var billeder der dokumenterer overleveringen til børnene.

Så vi skal gøre nogle børn glade, og tage billeder af dem. Det kan vi da godt klare! 🙂

Hermed billeder af donationen, samt det fine følgebrev der forklarer i fine vendinger hvordan LEGO kan være med til blandt andet at styrke børns sociale færdigheder og samarbejdsevner.

Det lyder meget fornemt. Vi håber bare de bliver glade, så er vi såmænd tilfredse 🙂

Image

Image

Image

 

 

-Stine

Categories: Danmark | Tags: , , | 1 kommentar

Vaccination del 1

Image

Tosse 1 og 2 på vej ud at spise is efter tur hos vaccinemanden!

(inden muskelømheden satte ind)

Vi var for leden hos lægen for at blive vaccineret.

AV! Jeg (Stine) ved udmærket godt at det bare er et lille prik. Gange 5! Den søde lægemand glemte blot at sige at man kan få eftervirkninger i form af utroligt ømme muskler. 3 dage med ømme skuldre, som om man havde fået alt for mange lammere. ØV!

Men stik betyder et skridt tættere på Afrikas land. Det bliver godt!!

Hvis vi nu skal være lidt tekniske, så blev vi vaccineret mod følgende:

Hepatitis A + B

Meningitis

Stivkrampe + Difteri

Gul feber

Tyfus

og derudover konsultation med malariarådgivning.

Jeg havde det vitterligt som om jeg blev vaccineret mod alle verdens sygdomme, men mon dog..

Vi skal derind igen i slutningen af maj og have et enkelt stik mere hver, og så skulle det også gerne være slut med det pjat! 🙂

Tjekliste:

Billetter til Ghana TJEK

Første ud af to ture til lægen TJEK

 

-Stine

Categories: Danmark | Tags: , , , | 1 kommentar

Blog på WordPress.com.

%d bloggers like this: